OM EVENTET
Målet var klart i maj måned:
Vi skulle sammen med læserne på ing.dk udvikle en open source wifi-højttaler, der både har hi-fi lyd, kan understøtte audio streaming, og som kan vedligeholdes og videreudvikles uden indblanding fra producenten. Og her taler vi om open source for såvel soft- som hardware.
Vi ville skubbe lidt til vores omgang med forbrugerelektronik, hvor vi per automatik køber nyt, hver gang vores gadgets går i stykker.
Nu har vi så prototypen klar. Og så skal der lyttes. Sammen med læserne skal vi 24. august klokken 17 høre, om vi så også har nået de mål for lydkvalitet, design og bæredygtighed, vi satte os.
It-ingeniør og ing-blogger Tue Dissing fortæller om vejen til den færdige prototype. Derefter er der lytning og diskussion.
PRAKTISK INFORMATION
Venue
IDA INNOVATE
Kalvebod Brygge 31-33
1577 København V
Gode parkeringsmuligheder og tæt på Københavns Hovedbanegård.
Eventet er tilrettelagt af Ingeniøren.